Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling incl. bilag

Der indkaldes hermed til Ekstraordinær generalforsamling i HyggeBio 
torsdag d. 22. oktober kl. 13.15 i Kulturium Bio 3.

 Dagsorden.

1) Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslår Rikke Samssund fra Danske Seniorer


2) Valg af referent


3) Valg af 2 stemmetællere 
 

4) Behandling af bestyrelsens forslag til ændringer af vedtægter (se nedenfor)

5) Valg af formand (ca. 1 1/2 år)

6) Valg af et bestyrelsesmedlem (ca. 1 1/2 år) 

7) Eventuelt

 

Vedtægter

§ 1.   Foreningen blev stiftet i 1989 under navnet HyggeBio og hjemsted er Ishøj Kommune. 

§ 2.   Foreningens formål er at:

·           vise kvalitetsfilm i Kulturium - Ishøj Bio i samarbejde med Danske Seniorer. Der vises 12 ordinære film valgt af med-                                       lemmerne og en eller flere ekstra film valgt af bestyrelsen i hver filmsæson (1.sept.til 31. aug.).

·           give medlemmerne mulighed for andre filmrelaterede  oplevelser. Kun medlemmer kan deltage i disse arrangementer 

·           skabe rammer for medlemmerne for almindeligt socialt samvær og diskussion af filmenes indhold i forbindelse med                                         filmforestillingen.

·          give medlemmerne direkte og demokratisk indflydelse på hvilke 12 film samt arrangementer, der skal indgå i det årlige                                    program.

§ 3.   Som medlemmer optages alle førtids-, tjenestemands- og folkepensionister samt efterlønsmodtagere, fortrinsvis bosiddende i Ishøj og Vallensbæk omegnskommuner. Indmeldelse kan ske på filmdage eller på hjemmesiden. Program og vedtægter kan afhentes i Ishøj Bio eller hentes på hjemmesiden. Alle medlemmer er automatisk medlem af Danske Seniorer med de fordele som dette indebærer.

§ 4.   Kontingent og betaling

         Kontingent fastsættes for ét år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Nyt årsprogram samt kontingentopkrævning tilsendes alle registrerede medlemmer ultimo juli, og kvitteret medlemskort udleveres til alle ved første fremmøde i den nye sæson. (Se brev medsendt årsprogrammet).

§ 5.   Fornyes medlemskabet ikke inden forfaldsdato, betragtes medlemsskabet som ophørt. Betaling kan ske via Nets eller kontant i Kulturium.

§ 6.   Ordinær generalforsamling:

         Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.


Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i forbindelse med den sidste ordinære film i hver filmsæson. Hvis denne dato fraviges meddeles dette ved opslag i biografens forhal.


Indkaldelse sker dels ved varsel i det årligt udsendte program og ved mundtlig annoncering i salen før 3.-sidste og næstsidste ordinære film i sæsonen samt ved skriftlig indkaldelse fremlagt og ved opslag i biografens forhal ved før næstsidste ordinære film. Derudover også på Facebook og Hjemmeside.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Vedtagelser på generalforsamlingen sker ved simpelt flertal, dog undtaget vedtægtsændringer i.h.t. § 11 og foreningens opløsning i.h.t. § 12. Der skal foretages skriftlig afstemning, blot ét når mindst 50 medlemmer ønsker det. Referat skal underskrives af dirigenten.

§ 7.    Dagsorden

          Dagsorden for ordinær generalforsamling skal omfatte mindst følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Valg af stemmetællere

4. Forelæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

5. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 

6. Godkendelse af budget og kontingent

7. Indkomne forslag

8. Valg af formand lige år

9. Valg af op til fire bestyrelsesmedlemmer i lige år

10. Valg af kasserer i ulige år

11. Valg af op til fire bestyrelsesmedlemmer i ulige år

12. Valg af op til to suppleanter hvert år

13. Valg af revisor for to år, i ulige år 

14. Valg af revisorsuppleant for to år, i lige år 

15. Eventuelt

 

§ 8.     Bestyrelsen - valg

1. Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse, og repræsenterer foreningen i alle forhold.

2. Formanden vælges særskilt på generalforsamlingen i lige år og kassereren i ulige år. 

Den øvrige bestyrelse vælges med halvdelen i lige år og halvdelen i ulige år, alle for to år

ad gangen.

3. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og øvrige bestyrelsesposter.  

4. Formanden, som skal være bosat i Ishøj Kommune, tegner foreningen og har på 

foreningens vegne bemyndigelse til egenhændigt at træffe beslutninger. Ved 

formandens forfald indtræder næstformanden sammen med kassereren som stedfortræder 

for formanden.                                                                                 

5. Ved valg til tillidsposter skal den pågældende være til stede eller have afgivet skriftlig 

erklæring om villighed til at modtage valg.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 9.     Ekstraordinær generalforsamling 

           Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af et flertal i bestyrelsen eller hvis mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt ønsker dette. 

Generalforsamlingen afholdes senest en måned efter at begæring er fremsat over for bestyrelsen med angivelse af emner, der ønskes behandlet. Indkaldelse sker ved opslag i biografens forhal mindst 2 filmdage inden og i.h.t. § 06, afstemning i.h.t. § 06.

§ 10.   Regnskab

           Foreningens regnskabsår er 1. januar til 31. december. Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet. Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende. 

           Revideret regnskab forsynet med påtegning af revisor fremlægges på ordinær generalforsamling.

 

§ 11.   Vedtægtsændringer 

           Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling, når forslaget er rettidigt indsendt, og når mindst 2/3 af de fremmødte har stemt for forslaget.

 

§ 12.   Foreningens opløsning 

           Beslutning om foreningens ophør kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og at mindst 3/4 af de fremmødte stemmer for forslaget. Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, foretages en vejledende afstemning. Er denne for en nedlæggelse (ved simpelt flertal), indkaldes til ny ekstraordinær generalforsamling, hvor simpelt flertal afgør spørgsmålet. 

           Ved foreningens ophør tilfalder foreningens formue m.m. seniorerforeninger i Ishøj kommune til kulturelle og sociale formål efter generalforsamlingens anvisning.

 

        Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling 

den 27. marts 2025 22. oktober 2026